Iben Uma

Skallen, mit logo er en af flere smukke skaller, min datter Olivia Aia og jeg fandt på stranden i Goa efter tsunamien, som ramte kysterne i Det Indiske Ocean i julen 2004. Den minder mig om, vi og livet i sin helhed både rummer lys og mørke.

 

I mit eget liv har skam og retten til at være her været et gennemgående tema. Jeg har en indisk far og en dansk mor og var mere synlig, end jeg ønskede at være i min opvækst, ligeledes som en af de første fra generation X skilsmissebarn med nøgle om halsen og et ungdomsliv med MTV i fjernsynet. Grundlæggende bar jeg mig selv oppe via et stærkt indre liv, som efterfølgende både har været min styrke og min svaghed, fordi jeg grundlæggende har et selvforsynende mønster, der ikke viser svaghed og søger hjælp hos andre.

 

Siden 2012 har jeg været på en rejse ind i terapeutiske og spirituelle miljøer, som har hjulpet mig med at sætte lys på min personlige bagage og gjort mig i stand til at skabe bevidst reorientering. Vi skal ikke bare overleve, vi skal LEVE. 

 

Musikken har været en del af min ”medicin” gennem livet og senere er buddhistisk livsfilosofi, yogaen, meditation og det terapeutiske rum kommet til. Jeg har forstået, jeg må slippe kampen for at være ”rigtig” i andres øjne og turde være i min uperfekte menneskelighed og undersøge det skamfulde og sårbare for at leve fra et mere autentisk, ærligt og helt sted – det er en ongoing proces. Jo større bevidsthed og empati på vores indre vej des mere har vi at give på den ydre vej til det fælles.